Denne hjemmeside bruger cookies, som forbedrer hjemmesidens funktioner og din oplevelse. Du kan fravælge det, hvis du ønsker. Read More
Transparenzregister er Tysklands register over reelle ejere i selskaber og juridiske enheder. Det er oprettet som led i kampen mod hvidvask, skattesvig og terrorfinansiering. Hvis din danske virksomhed ejer kapitalandele over mindstegrænsen i f.eks. et tysk GmbH, har du pligt til at oplyse, hvem de reelle ejere er. Det skal gøres på tysk og i overensstemmelse med tysk ret. Det er ikke et register, du bare kan ignorere. Det bliver løbende kontrolleret, og manglende registrering medfører alvorlige konsekvenser i form af bøder og forretningshindringer.
Ja. Hvis du som dansk virksomhed har en betydelig ejerandel i et selskab registreret i Tyskland, typisk et GmbH, er du omfattet. Det gælder også for holdingselskaber eller investeringsstrukturer, hvor ejerkontrollen ikke nødvendigvis ligger direkte, men indirekte gennem andre selskaber. Tysk lovgivning skelner ikke mellem tyske og udenlandske ejere.
Du risikerer både bøder og praktiske problemer. Bøderne kan i de værste tilfælde løbe op i betydelige beløb (!) Samtidig kan tyske banker nægte at åbne konti eller kræve dokumentation, før de gennemfører overførsler. Samarbejdspartnere, myndigheder og revisorer tjekker aktivt registeret, og hvis jeres selskab fremstår som uregistreret, skaber det mistillid. Det kan i praksis blokere jeres aktiviteter i Tyskland, og det hele kan undgås med en korrekt og rettidig registrering.
Nej, ikke 1:1. Selvom formålet ligner det danske register over reelle ejere, er kravene anderledes i Tyskland. Du skal indberette på tysk, følge tyske definitioner af ejerkontrol og dokumentere, hvordan ejerstrukturen ser ud med præcise ejerandele og kontrolforhold. Du skal også kunne svare og forstå beskeder og kontrolspørgsmål fra Bundesanzeiger. Jeg sikrer, at oplysningerne tilpasses tysk ret og formuleres juridisk korrekt, så de accepteres uden fejl eller afvisning.
Formelt ja, men det kræver, at du kan bruge den tyske myndighedsportals system (kræver registrering), forstår de tyske regler om wirtschaftlich Berechtigter, og kan udforme juridisk præcise indberetninger og svare Bundesanzeiger på tysk. Fejl, mangler eller for sent indsendte oplysninger medfører ikke bare afvisning, men også ofte sanktioner. Jeg håndterer hele processen professionelt. Så I undgår fejl, misforståelser og ansvar.
Ja. De tyske myndigheder håndhæver reglerne meget strengt og giver ikke dispensation for misforståelser eller manglende viden. Flere virksomheder har fået bøde, fordi de troede, at registreringen ikke var nødvendig. F.eks. fordi de var opført i det tyske Handelsregister. Handelsregister og Transparenzregister er to forskellige systemer – registreringen af jeres selskab i Handelsregister er ikke nok. Jeg gennemgår jeres struktur og vurderer med sikkerhed, om registrering er påkrævet og sørger for, at I ikke bliver taget i en kontrol.
Absolut. Jo mere kompleks jeres ejerstruktur er, desto større er behovet for en grundig gennemgang og korrekt registrering. Har I holdingselskaber i flere lande eller indirekte ejerskab gennem flere led, er der øget risiko for fejl. Jeg analyserer hele strukturen og identificerer, hvem der efter tysk ret skal opfattes som “reelle ejere”. Danske og tyske regler for reelle ejere er ikke ens, så en dansk reel ejer er ikke nødvendig tysk reel ejer efter tyske regler.
Normalt kan jeg gennemføre registreringen inden for 2–5 arbejdsdage, afhængigt af kompleksiteten i ejerstrukturen og tilgængeligheden af dokumentation. Jeg klarer alt fra analyse og forberedelse til indberetning og bekræftelse. Du sparer tid, og alt bliver gjort korrekt første gang.
Ja. Enhver ændring i ejerandel, kontrol, ledelse eller navn på en reel ejer skal opdateres i Transparenzregister uden unødig forsinkelse. Det er virksomhedens ansvar at holde registeret opdateret, og der gives bøder for forsømmelser. Jeg tilbyder løbende opfølgning og overvågning, så ændringer ikke overses.
Ja, i de fleste tilfælde skal du registreres i det tyske Transparenzregister, hvis du, direkte eller indirekte, ejer tysk fast ejendom gennem et dansk selskab eller et dansk K/S.
Tysk lov stiller krav om registrering af reelle ejere, når et udenlandsk selskab erhverver, ejer eller har ejet fast ejendom i Tyskland. Det gælder også ved indirekte ejerskab gennem fx et dansk K/S, hvor du som komplementar eller kommanditist har betydelig indflydelse.
Kravet gælder, selvom selskabet ikke har tysk Handelsregisternummer, og selvom ejendommen blev købt for flere år siden. Ved overdragelse eller ændringer kan manglende registrering føre til bøder eller problemer ved tinglysning, eksempelvis ved fremtidigt salg af ejendommen.
Denne hjemmeside bruger cookies, som forbedrer hjemmesidens funktioner og din oplevelse. Du kan fravælge det, hvis du ønsker. Read More